TAZZ Tödi
Født: 7. maj 2010
Død: 31. januar 2011 grundet akut nyresvigt (ungerne var 2+2)
Ankomst til hjemmet: 17. juni 2010
Opdrætter: Ratzzmatazz
Beskrivelse: BlueAgouti berkshire dumbo rex
Død: 31. januar 2011 grundet akut nyresvigt (ungerne var 2+2)
Ankomst til hjemmet: 17. juni 2010
Opdrætter: Ratzzmatazz
Beskrivelse: BlueAgouti berkshire dumbo rex
Tödi
20/6-2010
Tödi har jeg fra Ratzzmatazz, og hun har været i gruppen i ganske få dage, men hun gik DIREKTE ind og der har ikke været et eneste problem med nogen af pigerne siden, heller ikke mine ballademager :) Jeg har store forventninger til Tödi, for hun virker som en kæmpe personlighed og jeg ser frem til at lære hende at kende!
19/11-2010
Tödi bliver ved med at udvikle sig så skønt som jeg havde håbet på, og jeg har derfor valgt at finde kærester til hende! Jeg håber på unger i slutningen af dette år eller starten af det nye
20/6-2010
Tödi har jeg fra Ratzzmatazz, og hun har været i gruppen i ganske få dage, men hun gik DIREKTE ind og der har ikke været et eneste problem med nogen af pigerne siden, heller ikke mine ballademager :) Jeg har store forventninger til Tödi, for hun virker som en kæmpe personlighed og jeg ser frem til at lære hende at kende!
19/11-2010
Tödi bliver ved med at udvikle sig så skønt som jeg havde håbet på, og jeg har derfor valgt at finde kærester til hende! Jeg håber på unger i slutningen af dette år eller starten af det nye
2/2-11
Som de fleste af Jer nok har fanget, var der voldsom panik i det lille hjem mandag aften...
Tödi har aldrig haft ro i røven til at lade ungerne die, men mandag lagde jeg mærke til, at hun LANGT OM LÆNGE gav sig tid til at lade bebserne få mad..
Jeg valgte at dele ungerne op til aftennus, da 4 spiste og 4 tumlede rundt..
Tödi havde lige lagt sig i yndlingshjørnet, så det var helt perfekt
Jeg tog de 4 små og satte mig i sofaen...
Da jeg, en halv times tid senere ville skifte, så de andre 4 også blev nusset, lå de stadig og spiste, så jeg ville ikke forstyrre... Det så så sødt ud som de lå, så jeg tog et par bilelder og listede tilbage i sofaen...
Da Thomas kom ind i stuen, kiggede han - som altid - ned i buret til Tödi, bebser og Tante DamDam og konstaterede grinende, at alle ungerne hang på Tödi, der lå halvt på ryggen for at de kunne komme til...
Dette studsede jeg kort over, for at ligge på siden er een ting, men har aldrig set Tödi give mad liggende på ryggen, så mig over til buret...
Og straks kunne jeg se den var gal.... Det ene ben strittede lige op i vejret og jeg udbrød "jeg tror sq hun er død! HENT EN STOL" (til Jer der ikke ved det måler jeg ikke en gang 160 cm og barselsburet står på en reol, så der ikke kommer gulvkulde eller andet i nærheden - og det er fint i øjenhøjde)
Til mit enorme (!) chok har jeg ret... Tödi ligger og er stadig varm, men allerede begyndt at blive stiv...
Thomas får ungerne og Damaris over i en lille transportkasse og vi får pakket Tödi ind i en frysepose og lagt i køleskabet...
Faune, Alenya og Helle bliver underrettet - og herfra kender i det meste af udviklingen på det punkt..
Ungerne bliver akut sendt til Alenya, og de har det pt fantastisk og spiser efterhånden en smule selv - de skal nok klare den
Nå.....
Jeg havde jo besluttet at Tödi skulle obduceres, for jeg havde brug for at vide, hvad pokker der gik galt...
Alle mulige tanker hjemsøgte mig, mest fordi jeg tidligere mandag havde været forbi dyrlægen med Tanu, der havde fået en enorm knude over weekenden... Jeg havde snakket med Dan, der sagde jeg sagtens kunne lade Tödi blive hjemme, den forkølelse han havde set hos hende og som jeg beskrev, kunne klares med lidt penicilin...
Var det min skyld?
Kunne jeg have reddet hende ved at tage hende med?
Var der unger i maven der gjorde at hun rådnede op?
Jeg var ved at dø - og jeg havde i voldsom grad brug for afklarelse...
Jeg var bekymret og ufokuseret hele dagen, for jeg vidste jeg ville får svar efter halv tre i dag - og Tanu var i narkose, hvilket aldrig er helt ufarligt...
Da Dan kom mod mig, frygtede jeg allerede det værste...
Han fortalte mig - som det allerførste - at det var en meget smuk, sund, flot hunrotte jeg var kommet med - der var intet at se på hende - UDADTIL
Derfor valgte han at gå systematisk frem da han fik hende åbnet op... Ingenting på lungerne, hjertet så fint ud...
Da han nåede til nyrerne, var historien pludselig en helt anden!
Der var store områder af dødt væv i Tödis nyrer!
Hun døde, med andre ord, af akut nyresvigt!
Dan sagde, at han aldrig havde set noget lignende - og at det er genetisk betinget!
Hans måde at forklare det på: HVIS du giver din bror eller mor din ene nyre, kan du sagtens leve videre og have det godt - så længe den anden fungerer!
Graviditeten og fødslen - det at have unger - var for stor en belastning for Tödis i forvejen dårlige nyrer, der derfor pludselig valgte at stå af
Jeg trøster mig ved, at hun ikke led!
Når nyrerne står af, dør man på få timer...
Hun var, fortalte Dan, blevet mere og mere træt og var til sidst faldet i søvn - men havde intet mærket... Giftstofferne havde så langsomt forgiftet hendes hjerne og hun var gået bort mens hun var i en dyb søvn...
Det ved han, fordi han før har haft hunde og andre dyr inde, der langsomt er gledet over i søvn uden at have lidt på nogen måde..
Jeg tror ham - det har jeg også brug for!
Jeg kunne intet gøre - og min elskede pige led ikke!
Tödi har aldrig haft ro i røven til at lade ungerne die, men mandag lagde jeg mærke til, at hun LANGT OM LÆNGE gav sig tid til at lade bebserne få mad..
Jeg valgte at dele ungerne op til aftennus, da 4 spiste og 4 tumlede rundt..
Tödi havde lige lagt sig i yndlingshjørnet, så det var helt perfekt
Jeg tog de 4 små og satte mig i sofaen...
Da jeg, en halv times tid senere ville skifte, så de andre 4 også blev nusset, lå de stadig og spiste, så jeg ville ikke forstyrre... Det så så sødt ud som de lå, så jeg tog et par bilelder og listede tilbage i sofaen...
Da Thomas kom ind i stuen, kiggede han - som altid - ned i buret til Tödi, bebser og Tante DamDam og konstaterede grinende, at alle ungerne hang på Tödi, der lå halvt på ryggen for at de kunne komme til...
Dette studsede jeg kort over, for at ligge på siden er een ting, men har aldrig set Tödi give mad liggende på ryggen, så mig over til buret...
Og straks kunne jeg se den var gal.... Det ene ben strittede lige op i vejret og jeg udbrød "jeg tror sq hun er død! HENT EN STOL" (til Jer der ikke ved det måler jeg ikke en gang 160 cm og barselsburet står på en reol, så der ikke kommer gulvkulde eller andet i nærheden - og det er fint i øjenhøjde)
Til mit enorme (!) chok har jeg ret... Tödi ligger og er stadig varm, men allerede begyndt at blive stiv...
Thomas får ungerne og Damaris over i en lille transportkasse og vi får pakket Tödi ind i en frysepose og lagt i køleskabet...
Faune, Alenya og Helle bliver underrettet - og herfra kender i det meste af udviklingen på det punkt..
Ungerne bliver akut sendt til Alenya, og de har det pt fantastisk og spiser efterhånden en smule selv - de skal nok klare den
Nå.....
Jeg havde jo besluttet at Tödi skulle obduceres, for jeg havde brug for at vide, hvad pokker der gik galt...
Alle mulige tanker hjemsøgte mig, mest fordi jeg tidligere mandag havde været forbi dyrlægen med Tanu, der havde fået en enorm knude over weekenden... Jeg havde snakket med Dan, der sagde jeg sagtens kunne lade Tödi blive hjemme, den forkølelse han havde set hos hende og som jeg beskrev, kunne klares med lidt penicilin...
Var det min skyld?
Kunne jeg have reddet hende ved at tage hende med?
Var der unger i maven der gjorde at hun rådnede op?
Jeg var ved at dø - og jeg havde i voldsom grad brug for afklarelse...
Jeg var bekymret og ufokuseret hele dagen, for jeg vidste jeg ville får svar efter halv tre i dag - og Tanu var i narkose, hvilket aldrig er helt ufarligt...
Da Dan kom mod mig, frygtede jeg allerede det værste...
Han fortalte mig - som det allerførste - at det var en meget smuk, sund, flot hunrotte jeg var kommet med - der var intet at se på hende - UDADTIL
Derfor valgte han at gå systematisk frem da han fik hende åbnet op... Ingenting på lungerne, hjertet så fint ud...
Da han nåede til nyrerne, var historien pludselig en helt anden!
Der var store områder af dødt væv i Tödis nyrer!
Hun døde, med andre ord, af akut nyresvigt!
Dan sagde, at han aldrig havde set noget lignende - og at det er genetisk betinget!
Hans måde at forklare det på: HVIS du giver din bror eller mor din ene nyre, kan du sagtens leve videre og have det godt - så længe den anden fungerer!
Graviditeten og fødslen - det at have unger - var for stor en belastning for Tödis i forvejen dårlige nyrer, der derfor pludselig valgte at stå af
Jeg trøster mig ved, at hun ikke led!
Når nyrerne står af, dør man på få timer...
Hun var, fortalte Dan, blevet mere og mere træt og var til sidst faldet i søvn - men havde intet mærket... Giftstofferne havde så langsomt forgiftet hendes hjerne og hun var gået bort mens hun var i en dyb søvn...
Det ved han, fordi han før har haft hunde og andre dyr inde, der langsomt er gledet over i søvn uden at have lidt på nogen måde..
Jeg tror ham - det har jeg også brug for!
Jeg kunne intet gøre - og min elskede pige led ikke!
Stamtavle:
http://ratzmatazz.weebly.com/uploads/4/0/6/4/4064598/stamtavle.jpg
Vægtskema
4/7-10 - 166 gram
20/10-10 - 252 gram
20/10-10 - 252 gram