Blackies eSword
18. februar 2010
Det her indlæg har været under vejs hele dagen...
I går da jeg kom hjem fra skole, bemærkede jeg en forværring i eSwords adfærd..
Da jeg skulle hente eSword og Amarok fra Kenny, opdagedes det til stor gru, at han havde fået head tilt..
Dyrlæge Dan mente, at det skyldtes et fald og jeg valgte at tage ham hjem, da han var klar til det...
For pokker, knægt...
Du var så skide dejlig!
Dit handicap til trods, kunne du gå ind i enhver gruppe og bare falde til!
Du var præget af dit handicap, og det var ikke altid du kunne holde balancen..
Jeg bemærkede den sidste uges tid, at du begyndte at blive mere usikker på benene og Amarok gik meget i forsvar overfor dig - I VAR brødre med stort B!
Da jeg, i lørdags, havde dig opppe i 1½ time, hvor jeg bare sad med dig, gik der en time før du rigtigt kunne kende mig.. Jeg frygtede der at der var noget galt, men skød det til side - du var nok bare træt...
I går går det så, for alvor, op for mig, at dit head tilt var forværret...
Efter et opkald til Kenny og Dan fik jeg dig presset ind - og du fik fred...
Jeg sad bare og ventede på den forfærdelige besked fra Kenny...
At Dan var enig med mig i min beslutning om at give dig fred, giver desværre ikke mig fred...
Jeg savner måden, hvorpå du puttede dig ind til mig, halvt rullet om på siden grundet dit tilt, men bare lukkede øjnene og faldt helt til ro...
Dit blide væsen og din evne til at gøre folk glade vil ALDRIG blive glemt, lille skat!
Jeg elskede dig, og det tror jeg alle der så os sammen var klar over!
Billeder af dig må komme senere... Jeg sidder og kigger på Kennys side, og det smerter ALT for meget!
Håber at du kome godt over broen, sammen med Arwen..
Jeg vil savne dig........ men det ved du!
I går da jeg kom hjem fra skole, bemærkede jeg en forværring i eSwords adfærd..
Da jeg skulle hente eSword og Amarok fra Kenny, opdagedes det til stor gru, at han havde fået head tilt..
Dyrlæge Dan mente, at det skyldtes et fald og jeg valgte at tage ham hjem, da han var klar til det...
For pokker, knægt...
Du var så skide dejlig!
Dit handicap til trods, kunne du gå ind i enhver gruppe og bare falde til!
Du var præget af dit handicap, og det var ikke altid du kunne holde balancen..
Jeg bemærkede den sidste uges tid, at du begyndte at blive mere usikker på benene og Amarok gik meget i forsvar overfor dig - I VAR brødre med stort B!
Da jeg, i lørdags, havde dig opppe i 1½ time, hvor jeg bare sad med dig, gik der en time før du rigtigt kunne kende mig.. Jeg frygtede der at der var noget galt, men skød det til side - du var nok bare træt...
I går går det så, for alvor, op for mig, at dit head tilt var forværret...
Efter et opkald til Kenny og Dan fik jeg dig presset ind - og du fik fred...
Jeg sad bare og ventede på den forfærdelige besked fra Kenny...
At Dan var enig med mig i min beslutning om at give dig fred, giver desværre ikke mig fred...
Jeg savner måden, hvorpå du puttede dig ind til mig, halvt rullet om på siden grundet dit tilt, men bare lukkede øjnene og faldt helt til ro...
Dit blide væsen og din evne til at gøre folk glade vil ALDRIG blive glemt, lille skat!
Jeg elskede dig, og det tror jeg alle der så os sammen var klar over!
Billeder af dig må komme senere... Jeg sidder og kigger på Kennys side, og det smerter ALT for meget!
Håber at du kome godt over broen, sammen med Arwen..
Jeg vil savne dig........ men det ved du!