3/8-12 og 3 uger gamle
Så blev pøllerne hele tre uger gamle.
Gang på gang forundres jeg over de enorme fremskridt de dagligt gør! Jeg ved jo, at det skal gå stærkt, potentielt ville deres mor være aldeles højgravid, hvis vi var i naturen, og de var dermed nødsagede til at klare sig selv i større eller mindre grad. Netop med denne viden i baghovedet kan jeg ikke lade være med at grine, når samtlige 6 unger presser sig ind under Fayde for at die. De er altså ved at være for store til det pjat!
I nogle dage nu har jeg serveret grød for de små, i 5-6 dage, faktisk. Det lader til, at det tilfredsstiller deres sult bedre, men derfor er det endnu LIDT for hyggeligt at spise hos mor.
Hyggetanterne fungerer perfekt til den lille gruppe.
Det var sjovt at se, da de blev introduceret for Fayde igen - og beviset for, hvor godt rotter husker! Fayde styrtede over for at se, hvem der kom væltende - men genkendte straks de to gamle piger efter at have lugtet til dem i få sekunder. Derpå lod hun de gamle piger hilse på ungerne og gik hen for at spise.
Oftest ser jeg de gamle hyggetanter ligge ved ungerne og sove, mens Fayde ligger for sig selv og slapper af. Det er simpelthen så perfekt, at de kunne komme ind og aflaste Fayde lidt.
Min svoger og svigerfar var og give dyrene mad og vand, mens Thomas og jeg var i Odense - og jeg har fået at vide, at Halaya pustede sig op og hvæsede af min svoger, for hun kendte ham ikke - og han kom altså for tæt på ungerne.
Hvor privilegerede er de små ikke lige, at have 3 dejlige piger, der bare elsker dem højt - og passer på dem med alt hvad de har? <3